«Nationaltheatret: Et værdigt tempel»

Nationaltheatret 1899—1924.

Da Nationaltheatret d. 1. sept. 1899 aapnet sine porte, var det ikke bare den dramatiske kunst, som hadde faat et værdigt tempel.
Ogsaa musikkens kunstart skulde tilgodeses i den nyreiste bygning. Kristiania kommune gav et stort aarligt tilskud til orkestret, likesom Kristiania Brændevinssamlag gjennem mange aar ydet anselige summer til samme øiemed.
Da Nationaltheatret aapnedes, bestod orkestret av 44 musikere, hvorav endel hadde tilhørt Kristiania Teaters orkester. Selv om man nok i en række av aar før dette orkester dannedes hadde hat symfonikonserter, delvis av høi rang, takket være de glimrende orkesterledere Johan Svendsen, Edv. Grieg, Ivar Holter m. fl, traadte dog orkestersaken og dermed muligheten av større regelmæssighet i konserternes avholdelse ind i en ny face ved Nationaltheatres orkesters dannelse.
Det er derfor fuldt berettiget at jubilere ogsaa paa den høiere orkestermusiks vegne, ved Nationaltheatrets 25-aars jubileum den Iste sept. 1924.

(…)

Norsk Musikerblad bringer samtlige en hjertelig tak for hvad de gjennem sit arbeide, oftest under vanskelige kaar, har utrettet i det norske musiklivs, og da i særdeleshet orkesterkunstens tjeneste.

En takk

Fra Theaterchefen.
Kristiania den 11—9—24

Herr Theodor Birkedal

Paa Nationalteatrets vegne sender jeg Dem vor hjertelige tak for Deres elskværdige lykønskning fra Musikerforeningen.

Deres forbundne
Bjørn Bjørnson

Grosses Schauspielhaus

I Berlin, scenen for saamange av Max Reinhardts triumfer, er overgaat til filmlokale. Teatret, som før rummet 5000 tilskuere, er av tekniske grunde gjort mindre, saa det nu kun har plads for 2000. Ved «indvielsen» var det meste av hvad Berlin eier av høiere personligheter tilstede.

Red. anm: Teaterregissør Max Reinhardts arbeide inspirerte tysk, ekspresjonistisk film på tjuetallet.